Johann Hermann Otto Neven*
- Født: 8 Jul. 1814, Helligåndskirken København 2
- Ægteskab (1): Johanne Nielsen* den 13 Okt. 1840 i Lillerød Kirke Frederiksborg 1
- Død: 4 Feb. 1890, Alsønderup Kirke Frederiksborg i en alder af 75 år 3
Notater:
Liv som skovfoged
Vi finder ham som skovopsynsmand i folketællingen i 1840.
Senere som skovfoged i Grib skov. (Nejede)
Senere endnu som kongelig skovfoged. 1860-1870
Hans hustru dør i 1870
Han er fadder til Otto (junior, født 1871) og bor i Kagerup.
Ved Otto's mor's (Anna) død i 1873 opdrager han Otto i Grib skov. Godt gået. Han er oppe i 60'erne, er enkemand. Dog bor datteren Sophie hos ham.
Han fik en "bøsse" dvs et forlader-gevær af kongen for lang og tro tjeneste.
Bøsse og krudttaske er i familiens eje.
Hvilken konge. Vides ikke, men her er mulighederne:
Christian den 8. 1839-48. Næppe, Hermann var 27 år i 1840.
Frederik den 7. 1848-1863
Christian den 9. 1863-1906
Hermann havde sit hyr med krybskytter, og de havde det også med ham. En nat skød krybskytterne ind i huset hos Hermann. Vi har et maleri af skovfogedhuset.
Bror til Christine Amalie Neven. Altså onkel til Johann senior.
Johann uddannes i Skovlyst Nødebo af Daniel.
Også dengang var der nepotisme til.
Her er en skøn historie om Johann
Men saa var der i Nejede Vesterskov en Mand, der havde gjort sig noget fortjent ved at bringe Orden paa de vanskelige Forhold derude.
Se Forholdet var det, at Regeringen ønskede at faa det bragt i Orden, saa man kunde se, hvad der var Statens Skove, og hvad der var Bøndernes, og saa blev det bekendtgjort, at Bønderne skulde indhegne deres Skove, og det, som ikke var indhegnet inden 1805, det tog Staten. Men det tog Bønderne sig mange Steder ikke af, de sagde som saa: Vi har Hoveri nok endda, vi behøver ikke at gøre det med, og derfor fik de ikke altid deres Skove indhegnede, og paa den Maade mistede de Farum Lillevang.
Bønderne i Alsønderup og Nejede fik heller ikke indhegnet Nejede Vesterskov \emdash den var paa en 200 Tdr. Land \emdash , de sagde som saa, at de skulde mest bruge den til Græsning, og derfor var det ingen Nytte til at indhegne den, men Følgen blev jo, at Staten tog den, og der kom en Mand, der hed Neven, og blev Skovfoged der. Det var en meget vanskelig Tjeneste, for Bønderne kunde ikke forstaa, at de ikke som tidligere maatte hente Brænde i Skoven og græsse deres Kreaturer der, men Neven var en myndig Mand, og han fik da bragt nogenlunde Orden paa Sagerne, men let var det ikke, og især havde han mange Vanskeligheder med en Mand, der plejede at græsse i noget, de kaldte Tidselmosen, og som nu hørte ind under Staten, men Skovfogden tog hans Kreaturer i Hus den ene Gang efter den anden.
Men saa en Aften, da Neven kom fra Lyngby, han havde nemlig ogsaa Lyngby Skov under sig, var det nær gaaet ham galt. Alt som han gik, stødte han mod en Snor, som var spændt over Vejen. Det var to Mænd, som laa i hver sin Grøft og holdt i Snoren, de trak til, og Neven faldt, de sprang nu frem og foer paa ham, men han var vel ved Magt, og det blev dem, der fik Kløene, han tog den ene og slog den anden med, som man siger, og det viste sig saa, at det var to berygtede Mænd der fra Egnen.
„Hør, hvad har jeg gjort jer, at I finder paa saadanne Kunster?" spurgte Neven. Ja, det var da heller ikke dem, der havde noget at klage over, men det var Qaardmanden derhenne ved Tidselmosen, han havde lovet dem fem Rigsdaler hver, hvis de vilde give Skovfogden en ordentlig Omgang, men
nu havde de jo selv faaet Tærskene, og \emdash hvad der Var de værste \emdash¦, de fem Rigsdaler gik de jo Glip af.
Det syntes Skovfogden ogsaa var kedeligt, men saa lovede han dem, at han nok skulde holde sig inde Dagen efter, saa de alligevel kunde naa at faa deres Penge. Dagen efter blev han liggende i Sengen, og lidt op paa Dagen gjorde Gaardmandens Kone sig et Ærinde over til Skovfogdens, og hun kom da ogsaa til at spørge efter Skovfogden, hun syntes ikke, hun havde set noget til ham hele Dagen.
„Ak nej," sagde hans Kone, „han ligger i Sengen og er rent elendig, der var to Banditter, der overfaldt ham i Aftes og nær havde slaaet ham halvt ihjel." Saa gik Konen hjem med den Besked, og de to Mænd fik deres Betaling.
Men det havde altsaa lykkedes Skovfoged Neven at bringe nogenlunde Orden i Tingene, saa Bønderne forstod, at Skoven var Statens og ikke herreløst Gods, saadan som de ellers var van at betragte den.
Neven fik saa Kagerup Distrikt, Mejdel fik Nejede, og Frederik den Syvende havde holdt sit Ord.
Kilde: Nordsjællandsk Folkeliv, To Nordsjællænderes Erindringer
Mediestream har mange skovauktioner, kun nogle er vist
Begivenheder i hans liv:
1. Animeret Billede: Klik her.
2. Dåb, 2 Aug. 1814, Helligåndskirken København. 2
Danmark
3. Uddannelse, 1834, Skovfryd Nødebo Frederiksborg. 4
Hovedstaden, Danmark
4. Bopæl: Skovopsynsmand, 1840, Børstingerød Frederiksborg. 5
5. Beskæftigelse, 23 Aug. 1841. Udnævnt til skovfoged i Nejede Vesterskov.
Tidligere opsynsmand i Brodskov. Se mediefil
6. Bopæl: Skovfoged, 1845-1869, Nejede Vesterskov Hillerød Frederiksborg. 6
7. Beskrivelse: Skovauktion, 1853.
8. Beskrivelse: Udnævnelse (til hvad?) Måske Kgl Skovfoged?, 1860.
9. Beskrivelse: Salg af bark, 1861.
10. Beskrivelse: Skovauktion, 1865.
11. Bopæl: Kgl Skovfoged, 1870-1879, Bendstrup Frederiksborg. 7
12. Status: Enkemand, 21 Mar. 1870. 8
13. Beskrivelse: Ansøger om en konfirmeret dreng, 1875.
14. Beskrivelse: Skovauktion, 1875.
15. Bopæl, 1880, Tipperup huse Hillerød Frederiksborg. 9
16. Beskrivelse: Bidrag til den mindre arbejdklasse, 1881.
17. Beskrivelse: Køb af Tækkehalm, 1884.
18. Beskæftigelse: Afskediget i nåde og med pension. Se mediefil, 15 Jun. 1884.
19. Bopæl, 1890, Nyhuse Frederiksborg, Hillerød,.
20. Begravelse, 1890, Alsønderup Kirke Frederiksborg.
21. Død, 1890. Dødsannonce
Johann blev gift med Johanne Nielsen*, datter af Niels Sørensen* og Marie Hansdatter*, den 13 Okt. 1840 i Lillerød Kirke Frederiksborg.1 (Johanne Nielsen* blev født den 13 Jun. 1817 i Lillerød Kirke Frederiksborg 10 og døde den 21 Mar. 1870 i Alsønderup Kirke Frederiksborg 11.)
|
