Jens Bing Dons

   Dødsårsag: Angivet, men svært at læse.

  Notater:

Fra fars beretning:
Anno 1734 den 3. Januarii velsignet med en ung Søn, som efter mingamle Ven Jens Bing blev opkaldet
Jens Bing Dons, den bekjendte Retslærde, indskreves 1750 ved privat Di¬
mission som Student ved Kjøbenhavns Universitet og blev 2 Aar efter Alum-
nus paa Borchs Collegium. I 1756\emdash 57 var han sammen med Jon Erichsen,
Tønne Bloch og flere Medarbeider i >Efterretninger om nye Boger og lærde
Sager<. Han var en flittig Disi'ipel af Kofod Ancher og Henrik Stampe
og udgav allerede i sine Studenteraar forskjellige philosopliiske og juridiske
Afhandlinger samt tog i 1767 den juridiske Doctorgrad. Aaret efter udnævn¬
tes han til Professor juris ved Kjøbenhavns Universitet og blev strax efter
forste Vicepræsident i det kgl. danske Landhusholdningsselskab, ligesom lian
i 1769 valgtes til Medlem af det norske Videnskabsselskab i Throndlijem. Det
ansaaes almindelig for et stort Tab for Videnskaben, da Struensee i 1771 kaldte
ham fra Universitetet, hvor han var >den første, som foredrog den danske
Lovkyndighed adskilt fra den romerske Iiet<, til Deputeret i Cancelliet. Ved
Struensees Fald blev han afskediget med Pension og opholdt sig i de følgende
Aar i Kjøbenhavn. D. Ilte Marts 1773 fik han Løfte paa ThrondhjemsLaug-
stol, naar den blev ledig, og udnævntes d. 31teDecbr. 1777 til virkelig Etats¬
raad. Da Throndhjems Laugmand, (titulær) Stiftamtmand Hans Ulrik Møl-
viann, døde d. 8die Mai 1778, blev han udnævnt til hans Eftermand, men til-
traadte Embedet først d. 28de Aug. 1779. Den 26de October 1781 ægtede
lian Anna Maria, fodt Schjøtt (f. i Throndlijem 29de Septbr. 1733, død Jan.
1797), Enke efter Kobbertoldforvalter m. m. Kammerraad Ole Pedersen Wahl,
Executor testamenti i Thomas Angells Bo, og som døde 28de Octbr. 1779.
Deres Ægteskab var børnløst. \emdash Under Amtmand Fjeldsteds Fraværelse i
Kjobenhavn 1790 bestyrede lian dennes Embede. \emdash Da Stiftsoverretterne ifølge
Forordning af Ilte August 1797 afløste Overhofretten, Lagthingene og Raad-stueretterne, blev han ved Bestalling af 15de Septbr. 1797 udnævnt til Justi-
tiarius i Tlirondlijems Stiftsoverret, fra hvilket Embede han efter Ansøgning
entlediges 30te Mai 1800. Han døde i Throndhjem 19de Mai 1802. Den Mod¬
gang, han under det Guldbergske Ministerium maatte friste, nedbøiede ham
meget, og han skal i den senere Del af sit Liv have været meget tilbageholdende
og indesluttet, saa det ei var udenFøie, Rector Smith gav ham Skudsmaal for
at være >en lærd og fornuftig Mand, men stundom saa doven, at han ikke gider
tænke, og naar det Lune tager ham, siger han ja til de underligste Ting, som
fremsættes< (Af Johan v. Biilows Papirer, udg. af L. Daae, S. 206 fg).
En Xotits af J. Chr. Berg om ham er optaget i L. Daaes Throndhjems
Stifts geistlige Historie, S. 200.
Af hans Afhandlinger er følgende de mest bekjendte:
De delicto furti jure Norv. vet. (1755), \emdash De delictis camis jure Norv.
vet. (1756), og De jure retraetus gentilitii præs. Norv. (1767). De sidste to Af¬
handlinger findes trykte i Oversættelse i L. Etoensens Saml. af hist. og jurid.
Materier, Throndhjem 1784 fg. Hedegaard oversatte og udgav hans Forelæsnin¬
ger over den danske og norske Lov. Kjobenhavn 1780\emdash 81.


Fra Wikipedia:
født 3. januar 1734 i Trondhjem, død 19. maj 1802 sammesteds) var en norsk retslærd.

Faderen, kancelliråd Poul Dons, var stadsfysikus i Trondhjem og siden borgmester og lagmand; moderen hed Anna Lorentzdatter Holst. Dons blev student 1750, fik den juridiske doktorgrad 1767 for en afhandling De jure retractus gentilitii og blev samme år professor i lovkyndighed ved Københavns Universitet. Straks efter blev han første vicepræsident i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og 1769 medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem. Ved Universitetet begyndte han efter Kofod Anchers tilskyndelse selvstændige systematiske forelæsninger over den danske ret, der hidtil kun var blevet foredraget i forbindelse med den romerske ret og som et accessorium til denne; men hans akademiske virksomhed afsluttedes hurtigt, idet han 1771 blev udnævnt til deputeret i det Danske Kancelli, fra hvilken stilling han dog blev afskediget med pension 1773, en modgang, der nedbøjede ham stærkt. I 1777 blev han etatsråd og 1778 lagmand over Trondhjems Lagstol, 1797 udnævntes han til justitiarius ved den samme år oprettede Stiftsoverret for Trondhjem, fra hvilken stilling han tog sin afsked 1800.

Dons nød anseelse hos samtiden som en "lærd og fornuftig" mand, og hans bortgang fra Universitetet beklagedes almindeligt som et stort tab for videnskaben. Hans akademiske forelæsninger over den Danske og Norske Lov er oversatte fra latin og udgivne af Christian Ditlev Hedegaard 1780-81 (fire bind), men denne udgave er vistnok foranstaltet uden forfatterens medvirkning, i alt fald er indholdet temmelig ringe både i reel og sproglig henseende. Et langt bedre indtryk af Dons som videnskabsmand får man af hans gennemsete og med anmærkninger forsynede udgave (1763) af Hesselbergs Juridisk Kollegium og af hans egne talrige disputatser. Han var gift med Anna Maria Schjøtt (død 1797), enke efter kobbertoldforvalter med mere, kammerråd Ole Pedersen Wahl i Trondhjem.

  Begivenheder i hans liv:

1. Dåb, 1734, Nidarosdomen Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge.

2. Bopæl: Etats-raad og nyder pension som justictarius, 1801, Strandvejen Trondhjem Norge. ³ Vejen ikke fundet

3. Begravelse, 1802, Vor Frue Kirke Trondhjem, Norge.

4. Beskæftigelse: Dommer, Lagmann,justitiarius og professor juris i Trondheim.

Jens blev gift med Ane Marie Schjødt, datter af Carsten Henrichsen Schjødt og Mette Alette Gartner, den 26 Jan. 1781 i Trondhjem, Norge. (Ane Marie Schjødt blev født den 29 Sep. 1733 i Trondhjem, Norge, dåb den 6 Okt. 1733 i Vor Frue Kirke Trondhjem, Norge,⁴ døde den 14 Jan. 1797 i Vor Frue Kirke Trondhjem, Norge ⁵ og blev begravet den 19 Jan. 1797.)

  Parnotater:

Ikke fundet i KB