Henning Frederik Feilberg

  Notater:

6 børn

Fra Paul Nedergaard:
19. 22. jan 1876-31. aug 91 (sp Brørup-L 28. jan 69) : Dr phil Henning Frederik Feil-berg * 6. aug 31 Hillerød. Faderen: Sp i K Helsinge-D, t 99, se der. Stud Ribe 49, c 551 (1) lærer Kbhvn (Zahles og Mariboes sk), adj præst Store-Lille Solt i Slesvig 5. juli 56, sp Valsbøl, Slesvig 23, sept 59, sp Store Vi, Slesvig 15. april 62, afsat af tysker-ne 22. maj 64, hjpr Marslev-B, kst ord kat og skoleforstander Odense 11. okt 65-1. marts 67, dr phil h c Kbhvn univ 94, afsk 31. aug 91, r af Dbg 01, Dbm 11, K II af Dbg 21. Lærer Askov 91, t 8. okt 21. \emdash 28. april 60 Louise Anna Andersen von Nutzhorn, * 6. juli 31 Kbhvn, t 11. marts 97. Forældre: Læge Dit-lev A. v N og Charlotte Cathrine Feilberg. Søn: Skolebest c th H. F. F. Farbroder: Frederikssted. Broderdt Fenger, Udby. Hustrus broder: Professor c theol H. Nutz-horn, højskolel, Askov. Regeringens tilsynsførende med Askov højskole, medstifter Folkemindesamfundet, medl Vidensk sel-skab Gøteborg og Prag. Fik 1915 Videnskabernes selsk guldmedaille, 21: For-tjenstmed i guld. Udg 1862: Oversætt af 12 præd af Spurgeon, 63: Fra heden, 63: Bibellæsning, et ord til overvejelse, 69: Tre prædikener, 81: Smaaprøver af forskellige jydske landskabsmaal med lydskrift, 82: Fra Vestjylland, et kulturbillede, 82: Plan for en ordbog over jydsk folkemaal, 1886-1914: Bidrag til en ordbog over jydske almuesmaal, 89: Dansk bon-deliv, som i mands minde lever, især i Vestjylland, 94: Drager, lindorme og slanger i folkets tro, 97: En kaargild, fortællinger, eventyr og remser paa jydsk folkemaal, 1904: Jul, I\emdash II, 05: Skjældsordenes lyrik, 10: Bjergtagen, 12: De derovre, 14: Sjæletro, 15: Skabelsessagn og flodsagn, 17-18: Hjemliv paa præ-rien, 19: Giv aldrig tabt, 20: Fra heden, 21: Asiatiske folkesagn. Medarb >Skattegraveren< og >Dania<. Udg flere ligtaler. Skrev talr afhandlinger i Danske studier, Tidsskr for filologi, Danskeren, Aarb for dsk kulturhist, Sønderj aarb, Musæum, Naturen og mennesket, Frem, Fra alle lande, Ill tidende, Nord maanedsskr, Hist maanedsskr, o s v. 1911 udgaves Festskrift til dr H. F. F fra nordiske sprog- og folkemindeforskere. Under henvisning til dr Marius Kristensens bog om Fs liv og gerning (1923) tilføjes: Dr F var søn af den ansete pastor N. L. F, som først var adjunkt i Hillerød, derefter sp i Alslev-H og i V Vedsted, saa drengens barndom faldt paa Ribe-egnen, hvor han fik en stor del af sin præstegerning. Hos lic E. Hagerup, Store Solt førtes han naturligt ind i studiet af folkemaal og folkeliv, som i forvejen havde hans interesse. 1857 var han i England og Skotland. Som sp i Slesvig ud-gav han oversættelsen af nogle Spurgeon-prædikener, der udmærker sig ved et for-træffeligt sprog. Og her fuldendte han sin smukke folkelivsskildring >Fra heden< (trykt i Slesv provinsialefterretn), vel nok det bedste i sin art, der hidtil er skrevet. Da han blev afsat af tyskerne, tog han først til sin fader, som da var sp i Ullerup, og efter nogen virk-somhed i Marslev hos ksstrd G. Strøm og i Odense, blev han sp i Brørup og fra nu af boede han her paa egnen: Brørup, Darum, Askov. Som præst var han n gr (se ovf ). Han havde fra barn af vænnet sig til nært samliv med den vestjyske befolkning, som han ærede og elskede. Hans Ellekilde har i 4 længere artikler i Højskolebi 1939 skrevet om F og Darum: F var en flittig præst. Paa en lille norsk hest red den høje mand rundt i sine store sogne. Præstegerningen optog F saa meget, at han ikke fik tid til at dyrke sine interesser for sprog og folklore i nogle aar. Men i Brø-rup begyndte han igen saa smaat studiet af folkeliv og -sprog, mens han opgav botanik-ken, som han allerede havde dyrket ivrigt, da, han var student. Han skrev 1872 nogle af-handlinger i >Nordisk maanedsskr< om almu-ens sæd og skik i egnen ml Ribe og Kolding. Han viser sig her paavirket af Eilert Sundt, og denne paavirkning styrkedes ved en rejse til Norge 1873. Denne paavirkning sammen med omfattende studier gav Fs opfattelse af almuekulturen den dybde, som prægede hans senere arbejder. Feilberg havde kun skrevet nogle smaa-ting, før han kom til Darum, og det var først her, han fandt den harmoni med mennesker og natur, der gav ham kræfter til sit store videnskabelige arbejde. Han evnede at udføre dette samtidig med, at han passede sin præ-stegerning i det store pastorat saaledes, at dens spor kendes endnu. Hans milde, myndige forkyndelse, hans dybe menneskelighed og menneskeforstaaelse fik største betydning for sogn og egn i kristelig og national henseende. I Darum fik han bedre kaar og mere tid end i det besværlige Brørup-Lindknud, og han skrev i sit hovedværk >Dansk bondeliv< (89) en grundig omarbejdelse af >en serie artikler i >Fra alle lande<, (1882) om Vest-jylland: >Fra Vestjylland<, en ualmindelig rig folkelivsskildring, som vandt stor udbredelse. Hans andet hovedværk blev ogsaa udarbejdet i Darum: Bidrag til en ordbog over jyske almuesmaal (1886_1914). Skønt han mangle-de systematisk sproglig uddannelse, er dette værk uden rival til dato, hvad fuldstændighed og nøjagtighed angaar. Det giver en hel nor-disk real-encyklopædi i folkeminder, folke-digtning og folketro, med talrige henvisnin-ger til andre landes forhold. Han begyndte dette arbejde 7. jan 1877 og sluttede sine til-føjelser til det store, utrykte tillæg ca 14 dage før han døde. Hans Ellekilde har udg et re-gister til dette tillæg (Dansk folkemindesam-ling) paa tysk 1929. Han holdt meget af sin præstegerning, men svigtende helbred tvang ham til at søge af-sked 1891, og han var emeritus i 30 aar. Da helbreddet bedredes, fik han nogen præsteger-ning paa Askov højskole, nær ven af Ludv. Schrøder og sin svoger, H. Nutzhorn. Efter at F 1891 var flyttet til Askov, kunne han give næsten hele sin tid til videnskabe-ligt arbejde. Ordbogen og tillægget optog meget af hans tid, men han skrev ogsaa en række kulturhist afhandlinger, især i Poul Bjerges >Aarbog for dsk kulturhistorie (1891-1900) og i de ovenn tidsskrifter. Hans værker fra 1899 til 1917, ikke mindst det store værk, >Jul< I\emdash II, er overordentlig vær-difulde. I disse aar oprettedes Dansk folke-mindesamling, som F stiftede sm m Axel Ol-rik 1904, og hvortil de testamenterede deres samlinger og biblioteker. Den anseelse F nød, kom til udtryk i festskriftet 1911 til hans 80 aars dag. Hans forskning gik ud paa at finde og forklare grundelementerne, mens han min-dre søgte at klargøre udviklingen, selvom hans skrifter, ikke mindst >Dansk bondeliv< ogsaa har givet mange herhenhørende bidrag. Han udfylder paa værdifuld maade Axel Ol-riks samtidige forskning.
Prof Edvard Lehmann satte >Gamle Feil-berg< højt: F var elsket og højt anset i Askov, hvor han var med til at sætte præg. Om hans lille videnskabelige klub >Selskabet for germansk filologi< sammen med dr Marius Kristensen og pastor J. Richter, Vejen, se Vejen-L. Særligt skal nævnes hans lille, fine op-byggelsesbog, skrevet under og efter ver-denskrigen: >Giv aldrig tabt< (1919), F var og blev præst. Et levende indtryk af Feilbergs form og fund faar man f eks i hans store værk >Jul<, Den skal omtales ret udførligt her i Præste-og sognehistorien, dels som eksempel paa en vestjysk sognepræsts sobre form, en præst, der paa sit felt vandt ry, dels som en kultur-historisk skildring af livet, overtro og skikke i vestjyske sogne. Den blev udsendt i ny ud-gave 1962, og i Knud Hansens anmeldelse (Berl Aften 16. dec 62) hedder det bl a: >H. F. Feilberg var præst i de jyske grænse-egne, ved sine studier i danske folkeminder og dansk folkemaal erhvervede han sig en overordentlig fin placering i videnskaben. Og saa kunne han fortælle! Hans stil er ikke blank og fornem, der er ingen elegance og giftig ironi, som kan imponere os. Men der er en varme og et humør, som gør, at man meget gerne vil lytte til ham i timevis. Det sentimentale er ham uendelig fjernt, og det er dejligt at kunne komme igennem en stor bog om julen uden at skulle fodres med for-skellige sakkarin-søde stemninger. Det var >gammellivet<, der havde hans kærlighed, det var de sære skikke og besynderlige forestil-linger, han ville forstaa og forklare. Han for-tæller om, hvordan man dengang festede, og det vrimler med legender og mere eller min-dre hyggelige oplevelser. Der er ingen skøn romantik med længsel efter de svundne dage, det er ingen maskeret prædiken om, hvor slemt det var. Vi faar det, som det var, og det har for øvrigt ikke været kedeligt. Vi ser dem i stuerne med de travle forberedel-ser, vi ser dem paa marken og i stalden. Vi mærker deres rædsel og deres glæde under festen. Hvorfor da rædsel ? Jo, for ude i mør-ket er der fuldt af >sjæle< og dødsmagter, ved juletid er de samlede saa tæt som ellers aldrig. Da staar de døde op fra gravene og de andre skjulesteder, hvor de til daglig har det trist og surt; sammen med vætterne og de øvrige personer, der styrer naturens gang, gaar de ind i de huse, hvor de engang boede. 12,14 er de ventede, cMr bliver de opvartet med stor høflighed, for de døde er farlige, de kan skade de levende, saa meget det lyster dem. Det har man erfaret gang paa gang. Derfor gælder det om ved nøje at overholde de rig-tige juleskikke at værge sig mod dem og helst ogsaa faa noget ud af dem. Det er jo det rene hedenskab! Ja, det er. >Mennesker er altid sig selv lig. Under civi-lisationens fernis finder man atter og atter en hedning,< siger Feilberg, og det er sandt, som det er sagt. Bor de døde da ikke i him-len, skærsilden eller helvede ? Det gør de i og for sig, ingen vil nægte d" som er kir-kens lære. Alligevel er man ikke i tvivl om, at de døde pines i naturen. I bjergenes ismas-ser er de bundne, de druknedes sjæle holdes fast i havets bølger, paa kirkegaarden er de jo i titusindvis, men ogsaa andre steder. Hvis det hviner og piber i et træ, er det de døde, der jamrer sig. Naar man slaar en pæl i jor-den, kan man høre sjælen i hullet give udtryk for sin smerte. En gang om aaret løses de, og saa skynder de sig i hver sin retning til-bage. Der er en farten og en trafik i luften, som vi slet ikke kan forestille os, der er grund til at passe paa, at man ikke bliver revet med. Fremtiden fylder en med en blanding af forventning og angst. Og det, der sker i julen, bliver afgørende for det næste aar. Man maa ikke foretage noget arbejde, hvor et eller andet drejer rundt, det finder magter-ne sig ikke i. Falder noget paa gulvet, spiser de det. >Der er altid nogen i stuen, som du ikke ser<. Og denne aften er der fuldt, thi >mange er de døde, faa er de levende<. Man skal drikke meget, saa bliver man stærk; man skal spise enormt, saa bliver høsten god. Og varslerne er ikke de mindst vigtige, for døde ved meget mere end levende, og hvis man er snedig nok, kan man faa dem til at røbe sig. Men en farlig leg er det, det skal man være klar over, ellers koster det livet, saa det er klogt baade at kunne sit fadervor og ikke saa lidt til. Ved at gaa udenfor og kikke ind igennem et tørklæde kan man se dem, der skal dø næste aar, de sidder uden hoved. Den, der holder først op med at spise, dør først. Den, hvis lys først brænder ud, dør først. Dog behageligere ting kan man ogsaa faa besked om, som hvordan ens ægtemand vil se ud. Afsnittet om juletræet er ikke helt saa spændende, det er vel pænt og nydeligt mel-lem alt det, der er kraft i. Og gaverne er ogsaa, lidt ligegyldige; det er knap saa inter-essant at høre, at nys afdøde dronning Victoria, af England satte saa megen pris paa de muf-fediser, som dronning Wilhelmine af Holland selv havde hæklet og broderet. Juleoptogene er spændende. Vi ser dem vandre af sted, bibelske personer, mærkelige dyreskikkelser og gamle guder. Der larmes og synges og pjattes, saa man bliver rigtig væmmelig misundelig. Det var sjovere den-gang end nu, da man sidder saa artigt og synes, at træet aldrig har været smukkere, og synger de gamle salmer med passende vemod, alt imens man skjuler en gaben, for lidt træt er man jo. Dengang var der altid nogle ældre folk, der sad og sludrede med hinanden, og saa gav de sig pludselig til at tude i vilden sky, for det havde været saa skønt, da de var unge. Naar de længtes efter de dage, som nu var borte, saa, gjorde de det, uden at der var grund til at skamme sig. Og hvis andre syntes det, saa maatte de om det. Dengang blev man >bønnekonge<, saa det forslog noget. Man fandt en bønne i sin kage, og saa tyranniserede man af et ærligt hjerte familie og overordnede, som det passede I dag indkasserer vi med et forlegent smil >Radiserne< eller en billedbog om aarets be-givenheder, som man har glemt. Ja, H. F. Feilberg kan underholde sine tilhørere, saa man først til slut igen kommer i tanker om, at det jo var videnskab, det drejede sig om. Han samler det i en >Oversigt og sammen-ligning<, som til ens overraskelse er lige saa fængslende som det andet. Maaske skulle man egentlig have den først. Hans synspunkt er, at det er meget betegnende, at ordet jul er et ældgammelt hedensk ord. Det er ikke en solfest; men skikkene viser tydeligt hen til en dødskultus, det var en fest mod mørket og mod de >sjæle<, der fyldte det til briste-punktet den nat. Trosforestillingerne fra den syd-europæiske Allesjælesnat gaar igen i den nordiske jul. Man skal selv læse den pragt-fulde beskrivelse af de dødes midnatsguds-tj eneste. H. F. Feilberg taler ofte om det, han kal-der >nutidens, folketro<, og det var jo blandt andet den, han som faa evnede at beskrive. Men nu er der gaaet et halvt aarhundrede, der er sket slet ikke saa lidt, saa det er rime-ligt at spørge, om den eksisterer længere ? I teologien arbejder man stærkt paa at finde frem til >folkereligionen i Danmark< anno 1962. Hvor bor de døde ? Sikkert for de fleste i et ingenting, i en tomhed, i en udslettelse. Døden er blevet tabuordet, man vil overdøve sin frygtelige viden med at være noget saa aabenmundet paa andre gebeter. Er der for-skel paa storbyens sterile urnehylder, som man sjældnere og sjældnere besøger, og landsbyens kirkegaard, hvor den døde ligger i den jord, man kan se og grave og plante i ? Det var Grønbech, der sagde, at hvis man jager noget ud af tilværelsen, som virkelig hører til i den, saa vender det tilbage som en dæmon. Maaske er der noget om det. For midt i alt det uhyggelige, som de saa lige i øjnene, midt i det kunne de more sig. Ikke naar de slappede af fra det eller løj sig fra det, men midt i det. Livet var mættet med indhold, da-gene gled ikke af sted i en ensformig række, hvor man somme tider var lidt opstemt, men oftere lidt trist. Naar det var jul, saa var det jul, saa oplevede man den fuldt ud, saa gik man ikke og ønskede, at den var vel overstaa-et. De gik ikke sørgmodigt og betroede hin-anden, at der ikke var saa meget ved det hele. De var simpelt hen for stærkt engagerede i denne tilværelse til, at de kunne faa tid til at kede sig over den.< Litt: Povl Bjerge: H F F, Sdj aarb 1902, 1-21. Ma-rius Kristensen: H F, hans liv og gerning 1923. Mari-us Kristensen i DBL VI, 617 f, Selvbiografi i Univ progr 1894, Nationaltid 16. juni 16, Erindringer i Sønderj aarb, 1895 og 97, Hans Ellekilde Nachschla-geregister, 1929, Dsk udsyn I, 1921, med bibliografi, Folkminnen och folktanker, VII, 1922, Ribe aarb 1932, Fynsk hjemstavn VII, 1934, E. Marstrand: Omkring Askov, 1924, P. J. Schmidt: H F F, 1890, s 24, Højsko-lebl 1931, s 65 f, Bavnen, 1931, s 737 f, Hans Ellekilde i >Danmark<, 1942, s 281 f, KLfN, II, 30, Ill tid 1892, nr 12, Sønderj aarb 1902, s 1 f, Højskolebl, 1911, 1025 \emdash 30, smst 1939, 536 f, 553 f, 586 f, 647 f. H. Ellekilde: F breve Dsk udsyn 1921, 184. C. G. Feilberg i Grundt-vigs højskoles aarsskr 1922, Arkiv f n filologi, 1922. Aug. Fr. Schmidt: H F F og Fyn, Fynsk hjemst, 1934, 179 f, Lambert Hansens breve til H F F, Ribe stifts aarb, 1958, 40 f, Edv. Lehmann i Kirke og kultur, 1921, 497 f. Højskolebi 1921, 929 f, 1277 f, 1295 f (ved S. Alkærsig), Hans Ellekilde: H F F og Darum.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Præst, 1876 til 1891, Darum Kirke Ribe, Esbjerg. Afsat af tyskerne i 1864

Henning blev gift med Louise Anna Andersen von Nutzhorn, datter af Ditlev Andersen von Nutzhorn og Charlotte Cathrine Feilberg, den 28 Apr. 1860 i Garnisonskirken København. (Louise Anna Andersen von Nutzhorn blev født den 6 Jul. 1831 i Helligåndskirken København og døde den 11 Mar. 1897 i Askov Kirke Malt Ribe.)